CA A-kasse

CA er en a-kasse med 58.000 medlemmer specielt inden for handelsfag samt ledelse og økonomi. Mange af CA A-kasses medlemmer arbejder på det private arbejdsmarked og har en erhvervsøkonomisk uddannelse. Men alle fag er velkomne – også uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.
CA A-kasse er blandt de absolut bedste, når det kommer til medlemmernes tilfredshed. I den seneste benchmark fra Arbejdsdirektoratet over samtlige a-kasser, udmærker CA sig med den suverænt højeste medlemstilfredshed, blandt de sammenlignelige, akademisk-funderede, a-kasser.

Gratis medlemsfordele
CA a-kasse lægger specielt vægt på det enkelte medlems personlige udvikling og derfor tilbyder a-kassen en række gratis medlemsfordele, som andre a-kasser ikke tilbyder og som er med til at styrke medlemmerne.
For eksempel tilbyder CA a-kasse gratis coaching, karriererådgivning, udviklende kurser i eksempelvis stress- eller konflikthåndtering, præsentationsteknik og meget andet. Samtidig får medlemmerne faglige netværk og masser af faglig inspiration inden for bl.a. ledelse, strategi, HR og marketing.
Tilbuddene gælder for alle medlemmer uanset om de er ledige eller i job.